
ERHVERVS PORTRÆT

Hvis et billede siger tusind ord, hvad siger dit profilbillede så om dig?
På ethvert socialt netværk eller forretningsside kan dit billede påvirke de muligheder du får - især hvis du ikke har mødt den anden part personligt!
Du ønsker, at dit profilbillede skal se sofistikeret ud, at du oser af selvtillid og at det fortæller dine kunder, at du er seriøs med det du laver!
Jeg har specialiseret mig i portrætfoto!
Opgaven udføres hurtigt og kan omfatte hårstyling og makeup, samt fuldt instrueret opsæt.
Optagelser kan udføres i studiet eller på lokation efter jeres valg.
Som noget nyt laver vi også totale virksomhedsportrætter med drone og andet video link.

DIN GUIDE
Fotograferingen
De dage hvor et standard portrætfoto var godt nok er for længst borte. Nu om dage bruges social medier og online markedsføring i langt højere grad, og derfor er dit visuelle udtryk, vigtigere end nogensinde før.
Det visuelle udtryk i billeder og video er det, der i første række repræsenterer dig og din virksomhed.
Der findes ikke to personer eller virksomheder der er ens. En advokat vil have et andet portræt udtryk end en yoga instruktør. Derfor skal vi allerede i den indledende fase have fundet ud af hvad det er du søger. Hvilket udtryk skal portrættet give.
Dit portræt bliver skræddersyet til det udtryk du ønsker. I mit studie har jeg den optimale belysning til optagelserne, men jeg har også mobilt udstyr, så optagelserne kan foregå hvor det er ønsket. Den korrekte belysning er altafgørende for et godt portræt.
Du skal tænke det som at du er model i dit eget setup. At være model er et hårdt job, men resultatet er vigtigt og derfor kan man sige at indsatsen kommer igen mange fold.
Jeg vil selvfølgelig guide dig igennem hele processen, så du på intet tidspunkt er i tvivl om hvad der skal ske.
Gennem flere års erfaring har jeg lært mig specialet at få processen til at gå så smertefrit som muligt.
Et ærligt eller oprigtigt udtryk opnås ikke uden at processen er fastlagt og der gøres en indsats for det. De fleste tror det “bare” gælder om at være sig selv, men de bedste portrætter er når man ved hvad man skal og lytter til de instrukser der gives under optagelserne.
Få det bedste ud af det og nyd det at du skal være superstar - eller ihvertfald model i dit eget setup for en tid. Det plejer at være ret sjovt.
Efterredigering
Alle billeder redigeres til nøjagtig den standard og det niveau du ønsker og har brug for.
Vi ønsker stadig, at du skal være dig, men vi vil også have, at du har billeder der skiller sig ud og udviser professionalisme.
Forberedelse
TØJ
Selv om du har lagt dig fast på et udtryk, så er det en god ide at tage et par ekstra stykker tøj med til optagelsen.
Det skal naturligvis være noget du kan se som god og repræsentativt for din virksomhed.
Du skal under alle omstændigheder holde det enkelt, med neutrale farver og begrænse mønstre og tekst.
Tænk over om tøjet skal være løst eller sidde tæt. Vi kan lige tage en snak om det, for det har også betydning for beskæringen af billederne, og naturligvis også din branche.
HÅR OG MAKEUP
Hvis du gerne vil have hår og makeup inkluderet i din fotoopgave, skal du komme med ren, fugtet hud og rent tørt hår. Vi arrangerer en lokal makup- og hår stylist.
Det er også fint hvis du selv står for dette. Blot skal du tænke på at makeup, tager sig anderledes ud på foto end det gør i et spejl med det lys du er i derhjemme. Vi kan rette til på dagen. Faktisk skal makeuppen til fotooptagelse normalt være lidt kraftigere end normalt.
REKVISITTER
Hvis du har brug for bestemte rekvisitter eller møbler, så lad os lige vende det inden, så vi kan forberede det rette setup for dig.